Foredrag med Søren holmgren
Unikke foredrag om vækst og udvikling med efterklang i hele organisationen
Søren Holmgren er en af de mest erfarne foredragsholdere i Danmark med over 2000 afholdte foredrag. Han kombinerer faglig viden og humor på en fængende måde for at dele de tanker og livsfilosofier, der har ført til hans egen succes. Han anvender de værktøjer, han har fået fra elitesporten, og demonstrerer, hvordan han bruger dem i erhvervslivet til at overvinde udfordringer og skabe glæde og begejstring.
Fotos: Nicolas Tobias Følsgaard
Et foredrag med Søren Holmgren giver jer:
En af landets mest erfarne og efterspurgte foredragsholdere
Et inspirerende, humoristisk og lærerigt foredrag
En kombination af praktik og teori til brugbar viden i jeres organisation
Fotos: Nicolas Tobias Følsgaard
OM Søren holmgren
Motivation, begejstring og udvikling
Med over 2000 afholdte foredrag er Søren Holmgren en af landets mest efterspurgte og erfarne foredragsholdere, og han har også opnået stor succes på den internationale scene med mange udenlandske kunder.
Han har en mastergrad i ledelses- og organisationspsykologi og har siden 2004 drevet sin konsulentvirksomhed med fokus på udvikling af ledelse og organisationer. Han arbejder med virksomheder over hele verden og på alle organisationsniveauer, og han formår at skabe vækst hos sine kunder. I 2009 udgav han bogen "Blind tillid" og tilføjede dermed også titlen som forfatter til sit CV.
Søren Holmgren har et imponerende CV og en alsidig personlig og faglig baggrund, som han trækker på i sine foredrag og workshops. Han tilpasser nøje sine præsentationer til den enkelte kundes situation og målsætninger, og hans mål er altid at skabe en mærkbar positiv forskel for kunden efter sit besøg.
Foruden sin foredragskarriere har Søren Holmgren været ledelseskonsulent og rådgiver for en række aktører i dansk erhvervsliv, herunder nogle af Danmarks største virksomheder. Han har vundet to olympiske guldmedaljer i Goalball ved legene i Sydney i 2000 og Athen i 2004, arbejdet som mentaltræner for elitesportshold og unge talenter, været mentor i diverse programmer og modtaget JCI-prisen TOYP (The Outstanding Young Person-award) samt blevet kåret som IBM’s bedste nye sælger i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Søren Holmgrens mange bedrifter er forenet af de værdier, han bygger sin forretning og sine relationer på: kvalitet, professionalisme, høj etik, integritet og humor.
Foredrag
Søren Holmgrens foredrag er kendt for deres unikke kombination af faglig indsigt, humor og praktiske værktøjer. Med afsæt i sin mangeårige erfaring som ledelseskonsulent og dobbelt olympisk guldvinder formidler Søren Holmgren inspirerende historier og effektive strategier fra elitesportens og erhvervslivets verden. Hans foredrag motiverer og udvikler organisationer ved at fokusere på inklusion, psykologisk tryghed, tillid, gennemslagskraft og mentaltræning.
Inklusion og psykologisk tryghed: En vej til en bedre arbejdsplads
I dette foredrag deler Søren Holmgren sine personlige oplevelser med inklusion og eksklusion i sin karriere. Som blind har han oplevet inklusionens transformative kraft samt smerten ved eksklusion. Disse erfaringer har givet ham en unik indsigt, som han ønsker at dele med deltagerne.
Alting handler om indstilling
Historien om, hvordan Søren som blind fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv, er både inspirerende og rørende. Foredraget er fyldt med humor og indsigt, og det er rettet mod alle, der ønsker at blive motiveret og få konkrete værktøjer til at skabe udvikling og forandring i både deres professionelle og private liv.
Bagsiden af medaljen: At håndtere pres og forventninger i et konkurrencepræget arbejdsliv
For at opretholde fysisk og mental sundhed i et konkurrencepræget arbejdsmiljø er det vigtigt at håndtere konstant pres og høje forventninger. Søren Holmgren deler i foredraget "Bagsiden af medaljen" sine erfaringer fra eliteidræt og erhvervsliv, og giver værktøjer til at trives i præstationsmiljøer.
Hvor har jeg lagt min motivation?
Motivation er en værdifuld, men ofte flygtig ressource, der påvirker vores trivsel og succes. Dette foredrag hjælper dig med at genopdage og styrke din indre motivation. Du vil lære om motivationsforskning og hvordan du kan arbejde med din motivation og mindset for at udnytte dit fulde potentiale.
video
Foredrag med Søren Holmgren
Søren Holmgren viser gennem sine foredrag, hvordan han med sin glæde og begejstring overvinder modgang: Se et uddrag fra en inspirationsdag hos Athenas
Bog
Blind tillid - Vejen til personlig succes
Som 17-årig tabte Søren Holmgren en dag en terning på gulvet. Men han kunne ikke se den, selvom den lå lige foran ham. Dommen var hård og klar: Han var ved at blive blind, og pludselig forstod han, at han aldrig mere ville kunne udleve sine drømme – eller kunne han? Han havde aldrig før været god til boldspil, men det blev han og var med til at vinde to gange OL-guld i goalball, et særligt boldspil for blinde.
I Blind tillid fortæller Søren Holmgren sin historie og viser de værktøjer, han bruger for at blive en succes i både privatlivet og arbejdslivet. Et positivt livssyn kombineret med nøje planlægning og ikke mindst en fordomsfri tilgang til verden er hemmeligheden bag Søren Holmgrens succes.
Forlag: People's Press
Bogudgivelse: maj 2009
E-Bogudgivelse: april 2012 (også på engelsk)
Udtalelser